Apenrade/Aabenraa - For seks år siden berettede avisen om Arne på dengang 4 år, der er fysisk og psykisk handicappet og bor med sin familie i Aabenraa. En cyste i hovedet havde forårsaget irreversible skader og ført til hans handicap. Fremtidsudsigterne for drengen så ikke særligt lovende ud dengang. Faderen Dietmar og moderen Gudrun gjorde ganske vist overmåde meget for og var engagerede i at fremme hans udvikling, men selv efter flere års træning og motivation kunne Arne stadigvæk kun stå oprejst og tage et par usikre skridt, og begge dele kun når han holdt sig fast. "Vi har indstillet os på, at han måske vil skulle sidde i kørestol altid", sagde Gudrun Weiss i interviewet tilbage i 2006.

"Arne har en jernvilje, han har altid villet bevæge sig, og det har vi taget hensyn til gennem årene, så godt det nu kunne lade sig gøre. Men vi var nået til et punkt, hvor vi havde brug for et særligt tilbud til Arne for at komme videre, så han ikke skulle forblive lænket til kørestolen resten af livet", fortæller Gudrun Weiss i dag. Men det tilbud fandtes ikke. Det gør det til gengæld nu, for sidste sommer oprettede Autismecenter Syd sammen med andre specialinstitutioner en ny specialafdeling på Søstvej 11 i Aabenraa primært til børn og unge med autisme og skabte dermed samtidig også det rigtige tilbud til den 10-årige Arne.

"Vi havde et ønske om at påtage os denne opgave, men vi manglede egnede lokaler, som vi så fandt her på Søstvej", forklarer Erik Høst-Madsen, som er leder af Autismecenter Syd, der består af yderligere fire afdelinger i Rødekro og Bov.

Gennem målrettet daglig træning, som et meget engageret personale gennemfører med Arne på Søstvej, har han nu lært at gå selv. "Det er vi utroligt taknemmelige for". Glæden over de fremskridt, som hendes barn har gjort, står malet i moderens ansigt. At man sågar kan tale om "kolossale fremskridt", har Gudrun Weiss også fået på skrift af en ortopæd. "Det siger alt om personalets arbejde på Søstvej, for ifølge eksperterne var der ikke meget håb for Arne", siger hun ovenud lykkelig. "Det har forandret hele Arnes liv, han er til en vis grad blevet et selvstændigt menneske, og han skriger ikke længere sådan", siger moderen og tænker tilbage på de dage, hvor Arne fik luft for sin utilfredshed over ikke at kunne bevæge sig ved at skrige højt. "Det Arne kan i dag, havde vi aldrig opnået alene."

"Den målrettede træning med Arne er afgørende, og hans udvikling er langt fra afsluttet. I samarbejde med forældrene vil vi fortsætte med at arbejde med ham, for han kan ganske vist gå på jævnt underlag nu, men som det næste skal han lære at bevæge sig på ujævnt underlag. Det har vi udarbejdet en handleplan for, for det er netop det, der er vores styrke. Vi laver individuelle handleplaner og følger dem så også", forklarer Erik Høst-Madsen om centrets arbejde, der udvikles løbende. Den 9. marts indvis således f.eks. et nyt værksted, hvor der også vil møde samarbejdspartnere fra Tyskland op, for Erik Høst-Madsens ekspertise på området er også eftertragtet syd for grænsen.

Ifølge handleplanen for Arne skal han ud over yderligere gangtræning også have undervisning i samarbejde med Fjordskolen. "Arne er som alle mennesker. Han vil gerne have positive oplevelser. Dem vil vi give ham ved at arbejde struktureret og efter en nøje fastlagt plan", fortsætter Erik Høst-Madsen og stiller dermed Dietmar og Gudrun Weiss fremtidsperspektiver i udsigt for deres søn, som de ikke havde turdet håbe på for et år siden. Men alligevel er de realistiske. "Jeg forventer ikke, at Arne lærer at tale. Jeg har lært at afvente tingenes udvikling", siger moderen. Erik Høst-Madsen formulerer det på følgende måde: "Arne bliver ikke professor. Men han er professor i at mestre sit eget liv".

Faktaboks:

Grænseoverskridende udveksling

Lederen af "Autismecenter Syd" - med afdelinger i Rødekro, Bov og Aabenraa - Erik Høst-Madsen er uddannet pædagog (1981-1984) og har i sit arbejde med handicappede siden 1987 også altid arbejdet sammen med tyske institutioner og centre. Hans ekspertise er eftertragtet, og sammen med kollegaen Niels Damgaard Petersen startede han "Dansk-Tysk Dialog" med det formål "at videreformidle vores viden og erfaringer på området for udviklingshæmmede", forklarer initiativtagerne. Det gør de gennem foredrag og undervisningstilbud. Gennem årene har de to bl.a. medvirket i Interregprojekter og samarbejdet med Heilpädagogisches Zentrum Lüneburg og institutioner i Neustadt og Heiligenhafen, Kappelner Werkstätten, Lebenshilfe Flensburg og Lebenshilfe Helmstedt samt Pädagogische Hochschule Schleswig.